LXI
1879.
25. Major Kessel paa Bellevue, Berlin, modtog atter den tredie April nogle genealogiske Meddelelser vedkommende Familien von der Osten. 26. Dr. Fr. Muncker, Docent i München, modtog den fireogtyvende Juli nogle Oplysninger om den Understøttelse, som den Danske Regjering havde ydet Klopstock. 27. Kammerherre Grev Oeynhausen i Berlin udbad sig den femte Mai og modtog den første August nogle Efterretninger om Medlemmer af sin Familie, der havde tjent i den nordiske Syvaarskrig. 28. Advocat F. Sachse af Schwerin modtog under tredie September nogle genealogiske Oplysninger om Familien Raben. 29. Skovinspector A. Schult af Mosjon i Nordlandene modtog den anden April nogle Oplysninger om sin Farfaders Fader, Præsten Claus Schult i Hedemarken, en Borgersen fra Faaborg. 30. Hemmanseier Per Svensson af Nobbelof, anbefalet af den herværende Svensk-Norske Legation, modtog den attende November nogle locale Meddelelser. 31. Archivarius C. Wehrmann i Lübek modtog den fjerde November nogle Meddelelser om Overeenskomsten mellem K. Erik og Hansestæderne af 15 Juni 1423 efter en her bevaret i Aaret 1426 tagen Membran -Transsumpt. 32. Archivraad Dr. Wigger i Schwerin modtog den sextende Juni Oplysninger vedkommende det Meklenborgske Diplomatarium. Det trykte Archiv - Program for Aaret 1879, indeholdende Archivberetningen for 1878 og nogle historiske Stykker, blev den syttende September indsendt til Ministeriet i det bestemte Antal Exemplarer. VII. Archivbygningens ydre og indre Bevaring er i dette Aar som sædvanligt besørget af Slottets Bygningsinspector Kammerraad Zeltner, uden at Regninger derover have været Geheimearchivarius forelagte. Brandredskaberne, Slanger og Exstinctører, bleve den femtende August efterseete af Etatsraad Blom, og da Vandledningerne i den saakaldte Christian den Fjerdes Hvælving ikke vare sikkre, blev Bygningsinspectoren derom underrettet. 2. Regnskabet for Geheimearchivets Udgifter i Finantsaaret 1878-1879 blev den enogtyvende Juni indsendt til Ministeriet. Bevillingen for Finantsaaret udgjorde 18,051 Kr., fordeelt paa følgende Conti: Lønninger til Embedsmændene 13,331 Kr., Medhjælpsum 3720 Kr., Credit for Archiv- og Contoirudgifter 1000 Kr., og denne Bevilling dækkede Udgifterne i det Hele og for de enkelte Posteringer. 3. Geheimearchivets Budget for Finantsaaret 1879-1880 blev meddeelt fra Ministeriet den enogtyvende Marts med den Bemærkning, at Underretning om Dyrtids-Tillæget senere vilde blive givet. Derved blev Bevillingen for dette Aar med et ubetydeligt Afdrag lig med den ovenanførte for det foregaaende. 4. Imidlertid havde Geheimearchivets Regnskab for Finantsaaret 1877-1878 været under Revision i første Revisions - Departement, hvorfra fuld Qvittering for samme den tiende Juni blev givet. 5. Budget-Forslaget for Finantsaaret 1880-1881 blev den enogtyvende Juni indsendt til Ministeriet og var ganske overeensstemmende med det ældre Normal-Reglement af 19 Februar 1861 og de nyere Bevillinger. Udgifterne vilde derefter fordre en Bevilling af 13,348 Kr. til Embedsmændenes Lønning, 3720 Kr. til Lønningerne af Medhjælpsummen,