20
- practicabel. Saa vie et breff fra feltmarschalk Bielke sckreffen til raad Hansen i Gelückstad, huorudi hand sich forbander, at Suerrig sig ey meslerer i samme Lauenburgscke sag, saa fremt vie vorisz dessein sckulde fortsette, huad og Oxenstern der imod matte sig og declarere. Den 27 gick ordre til raad Hansen at forføye sig til feldt marschalk Bielke for at explicere sig naaget videre med hannem offuer handsz seeneste sckreiffelse: Der hosz sckal hand hannem om vorisz reconnoissance forsickere, naar alting gaar vel, og Suerrig sig ey dett Sax: Lau: vesendt, effter handsz mening, meslerer, mensz med osz den establerede gode correspondentz fortsetter. Den 29 fick vie breffue fra Jul i Suerrig, som giørde ennu tuiffelagtig om kongen aff Suerrig sig i dett Lauenb: vesen vil melere eller ey 1812 Engeland. Den 5 bekom vie breffue fra g: r: Erensckilt vdi Hamborg at den Engelscke resident samestedsz ogsaa med hannem haffde tallet, om den vro vdi den Nedersaxscke creisz og det Lauenburgscke dont, og derhosz truet, at saa fremt vie det Saxsenlauenburgscke attacqverede, hansz konge obligeret var Zel og Hanover at assistere, saa og vorisz vndersaattersz commercie til Franckrig ganscke at interrumpere. Herpaa bleff resolveret att lade den Engelscke minister suare paa handsz minasser, at vie ey haffde formodet at kongen aff Engeland paa een blot spargement sckulde haffue resolveret, os een saa haarde declaration at giøre, og sig i faveur aff en abenbare usurpation som ingen potentat endnu haffude giort at erklere. Holland. Den 13 gick ordere til Lente vdi Holland, saa og til alle voris andere vdenlanscke ministri, att communicere een huer paa sit stedt, huad vie haffuer ladet suare kong. af Suerrig og Engeland, paa derisz ministrers declaration om det Saxsenlauenburgscke vesent, med denne adition, at det var tid at obligere Zel og Hanover at demolere Ratzeburg for osz derved alt ombrage at betage eller vie kunde ey vere at fortencke, at soge vorisz sickerhed, paa alle andere muelige maader. Det sckede NB for at preparere sagen til dett forrehaffuende campement, og om mueligt er, at delogere disze vorisz onde naboer vden suerdslag. Den 19 fick vie breffue fra Holland at vorisz og den Suenske minister derisz memorialer, om vorisz og de Suenskisz vndersaattersz sckibe, og commersiern allerede haffde offuergiffuen, og at i Holland offuer priserne een conference med alle admiralitetet sckulde holdisz, for at giffue til de neutrale peüsancer billig satisfaction: mensz Lente formener at det sckal vere aff liden effect. Den 20 fick hand Lente, herpaa beffalling at ey indlade sig med samme admirallitet, mensz at holde sig effter forrige besagte memorial hosz General staterne, saa og ey mere memorialler at offuergiffue, omensckiont flere sckibe hereffter matte opbringisz.- Den 27 bleff paa resident Goeses besuering, at captein Seested sckal haffue imod ordere visiteret de Hollendiske sckibe i Sundet, aff os beffallet, at en anden captein i hands sted did sendisz sckal, og Sested at komme og forsuare huad hand besckyldisz for aff den Hollandiske ressident. Wolfenbütel. Münster. Hessen. Mecklenb. Gottorff. Plon. Vnser Wirtenberg. Den 2 bleff til raad Meinke sckreffen at om 8 dage wexzelen paa 20,000 rdl: avance