Spring til indhold

Side:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf/7

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

IV

1882.

Commissairerne i Hds. Kgl. Høihed Arveprindsesse Carolines Dødsbo laante navnlig Slutningsforretningen i Arveprinds Ferdinands Dødsbo; tilbageleveret 8 April. Indenrigsministeriet fik tillaans 1 December Jydske Registre Nr. 27; tilbageleveret 4 December. Det Kgl. Svenske Rigsarchiv fik Tilladelse 1876 (se Aarsberetn. VI, Archivefterretn. S. XXIV) til successivt at erholde udlaant den hele Række Actstykker, der sammenfattes under Benævnelsen Sturearchivet. En Sending paa 200 Stykker modtoges tilbage 15 April gjennem den Svensk-Norske Legation, der atter modtog en ny af samme Størrelse 2 Mai. Den Kgl. Norske Regjering har ifølge tractatmæssig Aftale ogsaa i 1882 havt enkelte Bind af Norske Registre og Tegnelser tillaans med et ad Gangen for at lade dem afskrive. Archivassistent V. A. Secher har ifølge ministeriel Skrivelse af 17 Juni 1880 havt tillaans Herredagsdombøgerne Nr. 17 og 18 og Rigens Dombog 1597-1609, hvilke tildeels vare tilbageleverede inden Aarets Udgang. III. Med Undtagelse af de to Dage 7 Juli og 30 December, da Archivet holdtes lukket efter ministeriel Bemyndigelse i Anledning af Registrator Plesners Jordefærd og af Archivets Overlevering til den nye Geheimearchivar, har det staaet aabent hver Søgnedag for de Besøgende. Ligeledes uafbrudt er det for hver enkelt af de Ansatte anviste Arbeide blevet fremmet paa den nedenfor angivne Maade. Foruden den overordnede Ledelse, om hvilken denne Beretning skulde være et samlet Vidnesbyrd, har Geheimearchivarius ogsaa deeltaget i Detailarbeidet. Saaledes ere alle fra Archivet udgaaede Expeditioner (see denne Beretnings fjerde og sjette Afdeling) skrevne med hans Haand, og Kopibogen har han selv ført, naar andre Vedkommende kunne have været optagne paa anden Viis. Første Archivsecretair og Registrator, Lieutenant Plesner gik som sædvanligt Geheimearchivarius tilhaande med at fremskaffe de begjærede Oplysninger. Forøvrigt var særligt han beskjæftiget med Udgivelsen af Aarsberetningen og Udarbeidelsen af dennes Register. Desuden paabegyndte han en specificeret Registratur paa Sedler over Øresunds- Toldbøgerne som Grundlag for en eventuel omhyggelig Fortegnelse og Indholdsangivelse over denne værdifulde Samling. Han bortreves af en pludselig Død 1 Juli. Anden Archivsecretair og Inspector Matthiessen har afsluttet Registraturen over forskjellige Archivalier fra Commercecollegiet, har registreret en Deel jydske til Archivet afleverede Documenter af topographisk Indhold og har over Acter vedkommende Keiserkrigen 1627-29 leveret en Liste, som meddeeltes Prof. Opel i Halle. Han har deeltaget i at fremtage og atter at henlægge de Archivalier, som brugtes i Contoiret. Assistent (fra 22 December Registrator) Krarup fortsatte Registreringen af Archivets vestindiske Sager, men kunde kun i ringe Grad fremme den for andre paatrængende Kravs