Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/287

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

fortsætte Reisen, er han efter vor Lovgivning berettiget til at optage Laan paa Skibet med Tilbehør samt Fragten. Et saadant Laan kaldes Bodmerilaan; og den der forstrækker Skipperen med Penge kaldes Bodmerist eller Bodmericreditor.

Da Hensigten med Laanet er den at sætte Skibet istand til at fuldføre den paabegyndte Reise, og Laanet saaledes gjøres i saavel Skibets som Ladningens Interesse, kunde det synes rimeligt, at Skipperen ogsaa maatte være berettiget til at stille denne som Sikkerhed. Flere fremmede Love tillade ham ogsaa dette, og endskjøndt vor Lovgivning kun omtaler Skibet og dets Fragt som Gjenstande for Forbodming, vil der dog næppe af denne Grund kunne reises Indvending imod et Bodmerilaan paa Ladningen.

Skjøndt Bodmerilaan i Reglen optages af Skipperen, som den der i Rhederens Fraværelse, optræder paa dennes Vegne, er der dog Intet til Hinder for, at ogsaa Rhederen kan afslutte et saadant Laan.

Ved Bodmericontracten stilles de forbodmede Gjenstande som Pant for Laanet, med den Forpligtelse at Debitor skal tilbagebetale Laanet, tilligemed den accorderede Præmie, naar Skibet kommer lykkeligt frem til Bestemmelsesstedet. Lider Pantet derimod Skade underveis, og det som Følge deraf ikke strækker til at dække den laante Sum, da maa Creditor finde sig i Tabet og har ikke noget Krav paa Debitor personlig, ligesom han ogsaa, hvis Pantet aldeles forgaaer ganske mister sin udlaante Capital.

Af Bodmerifordringer gaaer den yngre stedse forud for den ældre. Billighed taler herfor: Den der har gjort det sidste Laan, maa antages at h|ve ydet den tidligere Creditor en væsentlig Tjeneste, l'orsaavidt som Pantet, uden hans Assistance, muligen vilde være bleven end yderligere forringet, og den ældre Bodmericreditor altsaa være bleven paaført et endnu større Tab.