«at deres Lig kunde have bedækket den hele Strækning, Jernbanen indtager«. Men Banens store Nytte for Samfærdslen fremgaaer bedst af dens stærke Benyttelse. I tolv Aar fra 1855 til 66 befordredes der alene over 5 Mill. Doll. i Guld, c. 11⁄2 Mill. Doll. i Sølv og for 5 Mill. Dollars i Juveler. — Blandt berømte Jernbaneforetagender her i Europa skulde vi nævne den i 1867 aabnede Jernbane over Mont Cenis, der imellem St. Michel og Susa forbinder Frankrig med Italien. Denne Bane, der har en Længde af 12 Miil, er ført opad Bjergets steile Sider, og overskrider dette i en Høide af 6700 Fod. Paa Grund af Banens Steilhed, der naaer indtil 1 paa 18[1] har det været nødvendigt, foruden de sædvanlige to Spor, at anlægge et Spor i Midten, hvorom Locomotivet ved en egen Mekanisme griber fat under dets Fremskriden, og som tjener til at regulere dets Fart og sikkre mod Uheld.
Et andet Jernbaneforetagende, som ligeledes tiltrækker sig almindelig Beundring, er den under Arbeide værende Tunnel gjennem Alperne, ligeledes ved Mont Cenis. Denne Tunnel vil faae en Længde af 19000 Alen. Boringen er begyndt paa begge Sider, fra Bardonnéche i Italien og fra Mondane i Frankrig. Med de almindelige Redskaber, som forhen vare blevne benyttede, vilde dette Arbeide have medtaget en Tid af omtrent 70 Aar, men ved særligt dertil indrettede Maskiner, seer man sig istand til at skride langt hurtigere frem, saa at Tunnelen, der begyndtes 1857, ventes at blive færdig i 1871. Omkostningerne ved hele dette Kjæmpearbeide anslaaes til 25 Mill. Rigsdaler, hvoraf Frankrig betaler 1⁄4 og Italien 3⁄4. Dog skal Italien, der lader Arbeidet udføre, have en Godtgjørelse af Frankrig af 1⁄2 Mill. Francs for hvert Aar
- ↑ Til Sammenligning skulle vi anføre, at den vestsjællandske Jernbanes høieste Stigningsforhold er 1 paa 250.
