Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/82

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

sine Foretagender; man vil gjøre som han, uden altid at overveie om Tid og Omstændigheder passe derfor. Der tjenes Formuer paa den eller den Vare, hedder det, og pludselig ville Alle være med at speculere deri. Man overbyder hinanden, Priserne drives op, og det gaaer godt i Begyndelsen; men Mange, som ere med, see sig nødsagede til at benytte Crediten i langt større Udstrækning end tidligere, da deres Speculationer have faaet et forøget Omfang. Alt gaaer imidlertid godt en Tid lang; mange tjene virkeligt Penge; men de overspændte Priser kunne dog ikke holde sig i Længden; de Forsigtigere begynde at trække sig tilbage; Kjøbernes Antal indskænkes efterhaandén; Priserne dale, der maa sælges med Tab; hvem der har Noget tilgode, begynder at blive ængstelig; man vil sikkre sig og er noget tilbageholden med at give Credit selv til dem, som hidtil nød en ubegrændset Tillid. Atter falde Priserne; store Tab paafølge; Mange kunne ikke bære dem, men bukke under; Tilliden rystes i sin Grundvold, alle Udsigter synes pludseligt formørkede; Ingen vil kjøbe mere end til det øieblikkelige Forbrug; de opskruede Priser falde dagligt; Tabene blive større og større, og Alt synes at opløse sig i Forvirring. Kun de virkeligt grundmurede Huse og de, som have været saa heldige itide at trække sig tilbage fra Svimmelen, kunne udholde Stormen; alle Andre maa bukke under.

Naturligviis ende saadanne Criser ikke uden umaadelige Tab, der ofte gaae ud over baade de Uskyldige og de Skyldige. Dette lader sig dog ikke forebygge ved Indgriben ovenfra; Criserne ere, som bemærket, kun en Følge af den for stærke Benyttelse af Crediten; men Crediten er ikke mindre vigtig for Civilisationens Fremskridt, fordi den kan misbruges.