Spring til indhold

Side:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf/91

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

79

1786. Ard, 1C, 79 ten paa uftemplet Papir, og befries for at betale vibere Stiftes og Striver Salar., end 10 Ror., paa Grund af a) Reutens util fræffelighed til Dotteren og en Pige, b) at Bucks Beholdning, naar hun beer, for storfe Delen er ffientet til gudeligt Brug), at Betalingen af Salario til Sportelloffen fan henfade metil Dotteren er død, men bor i Acten specificeres; derimod kan Eftergivelse af det stemplede Papiir, der altid har Folger, ikke være at bevilge, foruden at Samme er ubetydelig. 1787. 6 Janv. see Stemplet Papiir. 20 Janv. r. ang. hvorledes Refer. 1786, 11te Aug. stal forffaaes. 3 Febr. S r. ang. at Frederiks Hospital formeentlig ikke fan tilkomme 6re og 10de Penge. 10 Febr. Canc. Dr. (til Stiftbefal. i Aalborg), ang at Skipper M. C. Møller i Myfjobing (som med fin nu afdøde Hustru une der 22de Octobr. 1779 er forundt Bevilgn. at sidde i uskiftet Bo med deres umyndige Børn, hvilke da vare en Son og en Dotter, men hvoraf Sonnen forlængst er død, og Dotteren, gift med J. Pallesen, ogsaa dod i Aaret 1785, efterladende sig et Barn, nu 5 Aar gammelt, der med Faderen opholder sig hos Møller; desagrsag Byfogden pcaftaaer at ville holde Stif fe efter Møllers Hustru) bør være berettiget, til at sidde i ustifa tet Bo efter hende, naar hans og hendes eeneste Arving og Barnebarns Fader J. Pallesen Intet derimod har at erindre. 3. Martii Canc. Pr. (til Stiftsbefal. i Chriftiania), ang. at den 26. Enke forundte Bevilgning at sidde i ustift Bo ei bør være hinderlig i, at den Umyndiges Arv paa lovlig Maane sættes i Sikkerhed, ligesom og Bedkommende tan paaftaae Stifte, naar hun bevislig foreder Boet. (Saasom hun, der sidder i uskift Bo med een eeneste Son, efter grundet Formodning bestyree Boet set, og har negtet Sikkerhed for Sonnens Fædrene Arv, henskydende sig under Bevilgningen,) 31 Martii, Canc. Pr. (til Kammer Advocat Schønhetder, sone ansøgte, at den afg. Greve O. Thott og Frue forundte Facultas teftandi af 9de Martii 1759 itte fal være Baron Cage Chote hinderlig i at faae fine og Families Rettigheder til Gaung- Gaard og Geds paakjendte, ei heller i at node bestemt, hvad Erstatning han bor have for Eriksholms Salg), ang. at, fage som en Facultas teftandi i sig selv ikkun er en Tilladelse til at kunne bortgive fit Gods til andre Personer, eller paa andre Bilkaar, end Landsloven og dens Arvefaldsmaade ellers tillod, og saadan Facultas egentlig fun er Regel for eftators Arvine ger, og forudsætter, at det, Teftator bortgiver, virkelig fal være hans: faa udelukker den beller Ingen, der give ham denne Eiendoms Ret stridig, eller som tan have Unfrav paa noget af Teftators Gods, fra paa lovlig Maade at paatale fine Ret tigbeder; og til faadan Sags Unlæg behoves derfore ingen Kongelig Bevilgning. 's April, Canc. Pr. (til Stiftbefal. i Bergen), ang. at 6te og tode Penge af en Capital, tilfalden negls Arvinger i Sonderborg efter