ᚺ, 1 Gang, 2 Gange = L. ᛚ, 2 Gange = L. ᚹ, 2 Gange, Bracteatens P, = V. F, 5 Gange, = A. X, 1 Gang, G. 2, 1 Gang, Bracteatens 4, = S. ↑, 3 Gange, = T. 1, 3 Gange, = 1. Y, 2 Gange, Braeteatens Y, = M finale.. X, 3 Gange = 0. ,1 Gang, Bracteatens, = Ng. R, 1 Gang, = R. +, 1 Gang, Bracteatens +, = N. N, Gang, det paa Bracteaten manglende D.
Vi læse altsaa:
EKHLEVAGASTIM : HOLTINGAM : HORNA : TAVIDO :
Med Hensyn til Sproget, hvori Indskriften er affattet, mener Bredsdorff at det er „nordisk, dog i en meget gammel Form, hvori det nærmer sig det urgermaniske og derfor ogsaa den ældste bekjendte Gren af den germaniske Sprogstamme, det Gotiske”. Finn Magnusen, der læser Ekh lè vægæstim holtilt (eller holting) om hornæ, Tovido (eller Tovid o), og oversætter „Jeg laaner Helligdoms-Gjesterne Hylsterstykkerne om Hornet, Tovido” (eller „Tovid ejer”), mener ligeledes, at Indskriften er affattet i en „oldnordisk Sprogart“, men dog i en sönderjydsk (anglojutisk) Dialect (l. c. s. 398, 400). Vi indsee ei, hvorfor man ikke ligefrem kan kalde Sproget Gotsik. Det skal nedenfor med Evidens vises, at Formerne reentud ere egte gotiske, saaledes som vi kjende Sproget i Vulfila’s Bibeloversettelse, kun paa nogle smaa Modificationer nær, der dog röbe en fuldkommen phonetisk Consequens og af hvilke een endog vidner om et ældre Stadium af Sprogtilstanden, end hos Vulfila selv.
