forbedrede arbejdsmåder stadig formindsker arbejdsomkostningerne. Men værdien af den jord, hvorpå befolkningen samler sig, går stadig tilvejrs. Tag f. eks. Rom, Paris, London eller New York, læg mærke til jordens overordenlige værdi i sådanne byer sammenlignet med jordværdien i tyndt- befolkede egne af de samme lande. Hvad er årsagen hertil? Skyldes det ikke disse byers befolkningstæthed og livlige virksomhed, just de samme forhold, der forårsager store offentlige udgifter til gadeanlæg, dræning, offentlige bygninger og alle de forskellige ting, der kræves for sådanne storbyers sundhed, bekvemmelighed og sikkerhed? Se, hvorledes det eneste, der stadig stiger i værdi, alt som slige byer voxer, er jorden, hvorlunde havneanlæg, jærnbaner, kort sagt enhver offentlig forbedring, øger jordværdien. Er det ikke klart, at vi her har at gøre med en naturlov, d. v. s. et udslag af skaberens tanke? Kan det betyde andet, end at han, der lod staten med samt dens behov opstå, har i den værdi, som jorden får, givet os midlet til at tilfredsstille dette behov?
At dette og intet andet er meningen, vil vi finde bekræftet, dersom vi ser endnu dybere og undersøger ikke blot denne udviklingsgangs ydre sammenhæng, men dens dybere formål. Gør vi det, vil vi få at se, at denne naturlov, som lader jordværdien stige med samfundets vækst, ikke blot er en så fuldkommen afpasset ordning til sikring af samfundets behov, at den må tiltale vor forstand ved at vise os skaberens visdom, men tillige tager sigte på den enkeltes vel på en sådan vis, at det må tiltale vort hjærte ved at vise os et glimt af hans godhed.
Tænk efter: I kraft af denne naturlov er jorden det eneste, der stiger i værdi ved samfundets fremskridt, så at al befolkningsøgelse, alle fremskridt på værkflidens område, alle almene forbedringer af enhver art øger det fond, der såvel af retfærdigheds- som hensigtsmæssighedshensyn bør anvendes til samfundets fælles brug. Da nu en øgning af det fond, der står til rådighed til samfundets fælles brug, er ensbetydende med en stigning af de goder, der ligelig tilfalder alle
