som det almene samfunds vækst giver jorden, da kunde vi ikke blot give afkald på alle de slette måder, hvorpå samfundsindtægten nu tilvejebringes, men alle mennesker vilde derved blive sat på lige fod med hensyn til ret og adgang til skaberens gaver, ligestillet hvad angår retten til at bruge deres arbejdskraft og nyde frugten deraf. Og da vilde uden anvendelse af voldsomme eller båndlæggende tvangsforholdsregler spekulationen i jord, forud-beslaglæggelsen af rigdoms- kilderne, ophøre. Thi da vilde jordbesiddelse blot sikre varig brugsret, og ingen vilde kunne ønske at besidde jord udover, hvad han selv havde brug for. Og selv den, der besad mere eller bedre jord end andre, vilde ikke nyde nogen uretmæssig begunstigelse, da værdien af slig fordel vilde gå i statskassen til alles gavn.
Dr. Thomas Nulty, biskop af Meath, der ser alt dette lige saa klart som vi, udtaler, idet han viser sine menigheder, at det er forsynets bestemmelse, at jordværdien skal tilfalde samfundet:
„Jeg tænker derfor, at jeg med rette kan udtale, at folket er og altid må være den sande ejermand til fædrelandets jord. Denne store sociale kendsgerning synes mig af uberegnelig vigtighed, og det er i sandhed lykkeligt, at selv de strængeste retfærdigheds-grundsætninger ikke kaster skygge af uvished eller tvivl over den. Der er ydermere noget særlig indtagende ved den ejendommelige skønhed og klarhed, hvormed den viser os visdommen og den kærlige vilje i Guds planer, den beundringsværdige forsorg, han har haft for tilvejebringelsen af, hvad der behøves til den samfunds-tilværelse, hvis ophavsmand han er, og hvortil vort naturlige instinkt henviser os: En vidtstrakt offentlig ejendom, et stort nationalfond er stillet til folkets rådighed til at forsyne sig i rigeligt mål med midler til at bestride udgifterne ved landets styrelse, lovens håndhævelse og ungdommens oplysning og til at sætte det i stand til at støtte sin fattigbefolkning og tage sig af sine forbryderiske elementer. Og denne ejendom har en særegenhed, som det er vel værd at lægge mærke til: Dens værdi er aldrig stillestående, men vokser stedse i ligefremt forhold til samfundets vækst; så just de årsager, der øger kravene paa dette fond, øger også dets evne til at møde dem.“
