fulgte den, var der arbejde for alle, frihed og hvile for alle, ja overflod for alle, og at civilisationen da vilde gå i retning af at give selv de fattigste ej blot det strengt nødtørftige, men al hygge og rimelig nydelse. Vi ser, at Kristus var mere end en drømmer, da han fortalte menneskene, at om de vilde søge Guds rige og hans retfærd, behøvede de ikke at nære større bekymring for det materielle end liljerne på marken for deres klædning; men at han blot sagde os, hvad socialøkonomien i nutidens opklarende lys viser at være en nøgtern sandhed.
Endog blot at se dette er en dyb og varig glæde, thi det er med egne øjne at se, at der er en gud, der lever og styrer, og at han er retfærdighedens og kærlighedens gud vor fader, som er i himmelen. Det er som at åbne en solstråle-rift i vor mørke tvivls-sky og at levendegøre den tro, der holder fast, selv hvor den ikke kan se.
II.
D. H. vil af den ovenfor givne forklaring se, at den reform, vi foreslår, i lighed med alle andre virkelige reformer, har såvel en etisk som en økonomisk side. Ved at se bort fra den etiske side af sagen og blot drive på vort forslag som en slet og ret skattereform, kunde vi undgå de indvendinger, der skyldes folks sammenblanding af ejendomsret og besiddelse, der gør, at de betragter ejendomsretten til jord som en nødvendig betingelse for brugssikkerhed og ejendomsret til alle forbedringer, der dog i virkeligheden sikres bedre foruden. Alt, hvad vi praktisk set søger at gennemføre, er den hurtigst mulige lovmæssige afskaffelse af alle skatter på arbejdet og dets frugter og den deraf følgende overførelse af hele skattebyrden på den nøgne jords værdi. At fremsætte vore forslag på denne vis vilde blot være at fremhæve dem som kloge offentlige hensigtsmæssigheds-foranstaltninger.
Der findes da også mange, der kun taler for vore for-
