Hvad resultater har den bragt?
Er det ikke just de misforhold, De skildrer i Deres skrivelse? Er ikke resultatet bleven, at menneskene langt fra derved at kunne sikre sig mod mangel og elendighed i dette liv", netop for de flestes vedkommende derved fordømmes til mangel og elendighed, som livets naturlove ikke forårsager, og som er dybere og mere udbredt, end den kendes hos hedenske vilde? Under den private jordejendomsrets herre- dømme er i de rigeste lande ikke engang fem pct. af fædrene i stand til at efterlade deres børn noget nævneværdigt arve- gods, og de fleste måske ikke engang nok til deres egen be- gravelse. Nogle få børn arver rigdomme, større end de har godt af, men det store flertal arver ikke blot intet efter deres fædre, men udelukkes ved den private jordejendomsret fra den arv, som deres himmelske fader har tiltænkt dem, så de tvin- ges til at ansøge andre om tilladelse til at leve og arbejde og til at slide hele livet igennem for en ussel løn, der ofte end ikke sætter dem i stand til at undgaa sult og armod.
Hvad D. H. i virkeligheden skønt naturligvis ufor- varende gør Dem til talsmand for er, at de jordiske fædre skal overtage den himmelske faders gerning. Det er ikke ét slægtleds sag at forsyne det følgende med alt, hvad de har behov til på hæderlig vis at sikre sig mod mangel og elendig- hed". Det er Guds sag. Det er ham, der skaber de kom- mende slægter lige så fuldt som de forudgangne, og for at genkalde Deres egne ord: ,,Naturen (Gud) skylder derfor mennesket et forrådskammer, der aldrig tømmes, daglig for- syning af dets daglige behov, og dertil kan ikkun jorden med dens uudtømmelige frugtbarhed tjene". Hvad De derimod nu hævder, er, at det er menneskenes pligt at sørge hver for sine børn ved at sætte sig i besiddelse af dette forrådskammer og afskære andres børn fra den uudtømmelige rigdomskilde, som Gud har skabt for os alle.
Nej, hvad er fædrenes alle fædres pligt overfor børnene: Er det ikke ved deres eget levned og ved børnenes opfostring og oplærelse at arbejde på, at de kan vokse op til