„ARBEJDETS KÅR“ kunde med ikke ringe ret betegnes som „,et ord fra den nye verden til den gamle." Ikke blot er dette rigtigt i den forstand, at bogen er forfattet af amerikaneren Henry George og fremkom som svar på gamle pave Leo XIII. „hyrdebrev" om arbejderspørgsmålet. Men frem for alt fortjener bogen denne betegnelse, fordi den kom som en lysning af nye tanker, til spredning og opklaring af gammel fordom og vrangsyn.
Hvem der kendte lidt til pave Leo XIII, imødeså med ikke ringe forventning, hvad denne kloge og verdenserfarne kirkefyrste vilde have at byde som sit bidrag til løsningen af arbejderspørgsmålet.
Mere og mere blev det jo tydeligt, selv for de stærblinde, at den dybtgående misstemning, som har vakt det sociale spørgsmåls uro, ikke blot og bart var et udslag af,,underklassernes misundelse og materialistiske begærlighed". Stedse flere følte tydelig, at det her i bunden drejede sig om etiske grundspørgsmål, om ret og uret i samfundslivet. Men om de end således følte, at der var noget galt, savnede de klar forståelse, mærkede kun den forvirrende strid og splid på alle felter uden at kunne gøre sig selv rede for ondets rod.
Kunde ikke et ord fra den selv i vore dage så mægtige pavestol stilne stridens bølger? Kunde ikke den også i verdslig politik vel forfarne kirkefyrste kaste det vejledende lys over lande?
