Den private jordejendomsret hviler tydelig nok ikke på naturens love, men på statens. Ikke blot må altså staten have ret til at afskaffe den, men eftersom den krænker natur- retten og er en grov uretfærdighed fra statens side, en „for- mastelig krænkelse af skaberens velfærds-tanke", må det være statens moralske pligt at afskaffe den. Langt fra at der vilde være noget uretmæssigt i at tage jordejendomsrettens fulde værdi til samfundets brug, be- står tværtimod den virkelige uret i at lade den forblive på privatmands hånd en uret, der i virkeligheden er som rov og mord.
Når De har fået øje for dette, nærer jeg ingen frygt for, at De vil låne det ringeste øre til den skamløse tale, at før samfundet kan tilegne sig, hvad Gud har bestemt til det, før menneskene, som er bleven deres naturlige ret berøvet, kan blive genindsat i deres rettigheder, må man først give de nu- værende jordejere „erstatning".
Thi ikke alene vil De indse, at „jordværdiskatten" vil være til direkte og stor gavn for alle små jordejere, hvis interesser som arbejdere og kapitalbesiddere er langt større end deres interesse som jordejere, og at skønt de større jord- ejere eller rettere sagt den hele besidderklasse, som gen- nem prioritetsrenter, forpagtningsafgift o. s. v. sluger jord- besiddelses-indtægten vilde være den forholdsvis tabende part, så vilde selv de i virkeligheden vinde derved, ved den voksende velfærd og de bedre sæder; men stærkere og mere bydende, end nogen tabs- og vindingsberegning kan gøre det, vilde Deres menneskelige pligtfølelse, Deres kristentro forbyde Dem blot et øjeblik at lytte til slig leflen med ret og uret.
Når staten tager visse jordstykker til offentlig brug, er det kun simpel retfærdighed, at de, hvis jord man således tager, får erstatning, da ellers nogle jordejere vilde blive be- handlet strængere end andre. Men hvor jordrenten, ved en foranstaltning, der rammer alle lige, tilegnes samfundet, kan der ikke blive tale om nogen erstatning. Erstatning vilde i sligt fald kun være en fortsættelse af uretten i en ny form:
