Spring til indhold

Side:Arbejdets Kår.djvu/54

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Socialisterne i den forstand, som jeg tager ordet, og som det vanlig bruges som betegnelse for tilhængerne af en bestemt theori, ikke vagt og urigtigt som navn på alle og enhver, der ønsker samfundsforholdene forbedrede de virkelige socialister altså, søger ikke, som af Dem antydet, at afskaffe al privatejendom. De, der arbejder derfor, kaldes rettere kommunister. Hvad socialisterne tilstræber, er statens overtagelse af kapitalen (hvori de vagt og fejlagtigt indbefat- ter jorden) eller rettere af storkapitalerne, og indførelse af statsdrift og -bestyrelse af i det mindste de større arbejds- foretagender. Ad denne vej håber de at afskaffe kapital- renten, som de betragter som uretmæssig og skadelig, at blive af med mellemmænds, spekulanters og entreprenørers fortjene- ste, som de betragter som spild, at tilintetgøre arbejdslons- systemet, sikre almen kooperation og forebygge konkurrencen, som de anser for grundårsagen til arbejdernes forarmelse. De mere moderate blandt dem går, om ikke så vidt, så dog i samme retning og søger ved regulerende regerings-indgreb i erhvervslivet at bøde på fattigdommen i sine værste former. Socialismens hovedejendommelighed er, at den i udvidelsen af statens virkefelt ser midlet mod samfunds-onderne og ønsker at sætte regulering og bestyrelse i konkurrencens sted og for- nuftmæssig organiseret samfundskontrol i stedet for det fri spil af individuelle kræfter og ønsker.

Såvel fagforenings-folkene (the trades-unionists) som be- skyttelsesmændene har, endskønt de i reglen ikke regnes for socialister, væsentlig det samme syn på sagen. Fagforenings- mændene søger at opnå forøget løn, indskrænkning af arbejds- tiden og almen-forbedring af lønarbejdernes stilling ved at organisere sig i fagforeninger eller laug, der skal bestemme den pris, hvortil de vil sælge deres arbejde, optræde som en enhed mod arbejdsgiverne i tilfælde af meningsforskel og ved given lejlighed bruge strejken, deres nødvendige våben, og samle den dertil nødvendige krigskapital og penge til under- støttelse af strejkende og undertiden tillige af arbejdsløse - medlemmer. Beskyttelsesmændene søger ved regerings-