væsen eller, som Aristoteles kaldte det, et „politisk dyr", og at staten er nødvendig for det menneskelige fremskridt og hører med til naturens orden. For at bruge et billede: sam- fundets bygning og liv svarer til legemets; ligesom nogle livs- ytringer styres af hjærnen og det bevidste livs nerver, andre af uvilkårlig og ubevidst nervevirksomhed, således må også en del af samfundets livsytringer styres af staten, medens andre sættes i uvilkårlig bevægelse ved enkeltmands færd og virksomhed. Men anarkisterne vil så at sige lade samfundet klare sig uden hoved, og socialisterne søger at styre det vid- underlige samspil af de indre organers virksomhed ved bevidst villiesindgreb.
De filosofiske anarkister", som jeg her taler om, er få- tallige og for øjeblikket af ringe praktisk betydning. Det er med de forskellige afskygninger af socialisme, at striden står.
Vi samstemmer med socialisterne paa nogle punkter, thi vi erkender tilfulde menneskets sociale natur og mener, at alle monopoler bør overtages og styres af staten. I slig retning og i retning af fremme af almen sundhedstilstand, kundskab og offentlige bekvemmeligheder vilde også vi udvide statens virksomhed.
Men det forekommer os, at socialismen i alle dens afskygninger lider af den fejl at mangle radikalisme, ikke at gå til ondets rod. Den går ud fra, at lønnens tilbøjelighed til at synke til et lavmål skyldes en naturlov, og søger derfor særlig at komme lønarbejdet til livs. Den tager for givet, at den naturlige følge af al konkurrence er, at arbejderne knuges til jorden, og søger derfor at afskaffe konkurrencen ved hjælp af skranker, forbud og udvidelse af regeringsmyndigheden. Skønt socialismen ofte er sammenknyttet med demokratiske bevægelser, er dog dens grundtanke det samme blændværk, som Israels børn var hildede i, da de, trods deres profets ad- varsel, krævede en konge, den vildfarelse, som overalt har undergravet folkefrihed og sat tyranner på tronen: at magt over folket vil blive brugt til folkets gavn, at der kan ud- tænkes et maskineri af embedsmænd, hvorved der kan tilveje-
