Spring til indhold

Side:Arbejdets Kår.djvu/58

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

giver anledning til misbrug og krænker friheden, medens dens våben, strejken, i følge sin natur er ødelæggende såvel for de stridende som for de udenfor stående, da den er en slags passiv krig. At lægge al virksomhed i fagforeningsbånd, som nogle drømme om, vilde være at trælbinde menneskeheden i kastevæsen.

Ja, selv sådanne moderate foranstaltninger som begræns- ning af arbejdstiden og af kvinders og børns arbejde er af samme natur. De er overfladiske, idet de blot ser på mænds, kvinders og børns begærlighed efter overarbejde, og foreslår ved tvang at hindre dette uden at gøre sig det mindste rede for, hvad der er årsagen dertil: den tvingende armod. Og de måder, hvorpå slige indskrænknings-bestemmelser nå iværk- sættes, gør indgreb i den personlige frihed, kan let give an- ledning til misbrug og demoralisation og bebyrder folket med embedsmænd.

Den fuldstændige socialisme, der i alt fald må agtes for sin djærvhed, vilde medføre alle disse onder i fuldt mål. Idet den drager forhastede slutninger uden at søge at opdage år- sagerne, overser den, at undertrykkelsen ikke med naturnød- vendighed skyldes kapitalen i og for sig, men den uret, der berøver arbejdet kapitalen ved at skille det fra jorden - og skaber en skin-kapital, der i virkeligheden er kapitaliseret monopolværdi. Den overser, at det vilde være umuligt for kapitalen at undertrykke arbejdet, om det blot havde uhindret adgang til naturens rigdomskilder; den forsér sig på lon- systemet, der dog er udsprunget af gensidige bekvemmelig- hedshensyn, (idet det er en art af kooperation, hvor den ene parthaver foretrækker en bestemt fremfor en betinget del af udbyttet), og den overser, at hvad den kalder „den jærnhårde lønlov" ingenlunde er den naturlige løn-lov, men ikkun gælder den unaturlige tilstand, hvor mennesker er gjort hjælpeløse ved at være afskårne fra grundlaget for liv og arbejde. Social- ismen har ikke øje for, at hvad den med urette anser for fri- konkurrencens onde virkninger i virkeligheden skyldes skranke- bunden konkurrence, den ensidige konkurrence, som menneskene