tvinges ind i, når jorden er dem berøvet. Det socialistiske stats-ideal: alle mennesker indordnet i arbejds-hære, og al produktion og omsætning ledet og reguleret gennem ministe- rielle kontorer eller noget lignende, vilde, om det lykkedes at gennemføre det i fuld udstrækning, være ensbetydende med ægyptisk despoti.
Vi afviger fra socialisterne såvel i vor opfattelse af on- dets natur som med hensyn til lægemidlerne. Vi nærer ingen skræk for kapitalen og betragter den som arbejdets naturlige håndlanger, vi anser kapitalrenten i og for sig for naturlig og retmæssig, vi ønsker ikke at sætte lovskranker for rigdoms- opsamling eller at pålægge de rige særbyrder: vi anser ikke konkurrencen for et onde, ja betragter den fri og ubundne kappestrid som ligeså nødvendig for værkfliden og samfunds- organismens sundhed som det uhindrede blod-omløb for lege- mets, anser den for at være den vej, ad hvilken det mest fuldstændige samarbejde sikres. Vi vil ikkun tage til sam- fundets brug, hvad samfundets er: den værdi, der knytter sig til jorden ved samfundets vækst, men lade den enkelte ukræn- kelig beholde alt, hvad den enkeltes er; og medens vi vil gøre alle nødvendige monopoler til statsvirksomheder, vil vi for- øvrigt afskaffe alle forbud og skranker, når undtages, hvad der kræves for offentlig sikkerhed, sundhed, moral og bekvemme- lighed.
Men grund-forskellen mellem socialismen og vor ansku- else er den, at socialismen i alle dens afskygninger betragter misforholdene i vor civilisation som noget, der skyldes de naturlige samfundsbånds utilstrækkelighed eller modstrid, og tilstræber derfor en kunstig organisation. Efter dens tanke er staten nødtvungen til planmæssig at organisere menneskenes samvirken, at konstruere en slags kæmpe-maskineri, hvis ind- viklede dele skal bringes til at gribe ind i hinanden på rette måde, styret af menneskelig intelligens. Dette er grunden til, at den socialistiske tankegang leder folk i retning af ateisme. Thi den, for hvem samfundets naturlove står som ubillige og disharmoniske, kan ingen gud se bag lovene.
