Da mennesket ikkun kan leve på og af jorden, da jorden er stoffets og kraftens kilde, hvorfra menneskets eget legeme er taget, og hvorfra vi må hente alt, hvad vi vil frembringe, er det da ikke uimodsigeligt, at det at gøre jorden til nogles ejendom og nægte alle andre enhver ret til den, er at dele menneskeheden i rige og fattige, privilegerede og hjælpeløse ? Følger ikke også heraf, at de, som ingen ret har til at bruge jorden, kun kan opholde livet ved at sælge deres arbejdskraft til dem, som ejer jorden. Og må ikke følgen blive, at hvad socialisterne kalder „den jærnhårde løn-lov" må fratage de land-løse masser de blotte arbejdere, som ingen udvej har til selv at bruge deres arbejdskraft - enhver frugt af mulige fremskridt og forbedringer, der ikke ændrer denne uretfærdige jordfordeling. Thi da de ikke er i stand til at skaffe sig selv arbejde, må de, enten som arbejds-sælgere eller jord-forpag- tere, konkurrere indbyrdes om tilladelse til at arbejde. Denne indbyrdes konkurrence mellem mennesker, der er udestængt fra Guds uudtømmelige skatkammer, har ingen anden grænse end hungeren og må til syvende og sidst tvinge lønnen ned til sit lavmål: det strængt nødvendige til livets ophold og for- plantning.
Dermed være ikke sagt, at alle lønninger må synke til dette lavmål, men at lønnen i det nødvendigvis bredeste lag af arbejdere, de, som kun besidder almindelige evner, uddan- nelse og kundskaber, må synke så dybt. Lønnen i de snæv- rere arbejderklasser, der ved særlig kyndighed, duelighed eller på anden vis er sikrede mod konkurrencens tryk, kan holde sig højere. Således vil hvor skrive- og læsefærdighed er sjælden den, der er i besiddelse heraf, være i stand til at sikre sig højere løn end den almindelige arbejder; men bliver disse færdigheder almindelige, svinder fordelen bort. I det hele taget vil lønnen i erhverv, der kræver særlig teknisk ud- dannelse eller duelighed, eller er gjort vanskelig tilgængelig ved kunstige skranker, kunne holdes oppe over det normale på grund af konkurrencens indskrænkning. Men alt som nye opfindelser overflødiggør den særlige duelighed, eller de kun- -