Spring til indhold

Side:Arbejdets Kår.djvu/63

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Jeg siger hovedsagelig; thi en del af merindtægten er medgået til uhyre stående hære og krigsforberedelser, til rentebetaling af store statsgældsbeløb og for en stor del forklædt som rente af skin-kapituler til ejerne af andre monopoler end jordmonopolet. Men fremskridt, der tilintet- gjorde sligt kraftspild, vilde ikke komme arbejderne til gode, de vilde simpelthen øge jordejernes profit. Om alle stående hære med alt, hvad dertil knytter sig, blev afskaffede, og alle monopoler med undtagelse af jordmonopolet - tilintet- gjorte, om regeringerne blev mønsterværdige økonomer, alle spekulanters, mellemmænds og handlendes profit blev sparet, ja, om alle blev så redelige, at alt politi, alle domstole og fængsler blev overflødige, det vilde dog ikke give andet øko- nomisk resultat end det, som den øgede frembringelsesevne har givet.

Ja, vilde ikke netop slige velsignelser bringe sultekår over mange af dem, der nu hugger sig lidt bedre igennem? Er det ikke sandt, at om det blev foreslået i dag hvad alle kristne burde bede til at alle stående hære i Evropa skulde opløses, vilde det vække den største frygt for de følger, det vilde få, at så mange arbejdsløse blev kastede ud på arbejds- markedet!

Forklaringen af dette og lignende paradoxer, der i vore dage stirrer folk forvirrende i møde fra alle kanter, er let at give: Alle opfindelser og fremskridt, hvorved produktions- evnen øges, spild undgås, og anstrængelser spares, har den virkning at formindske det arbejde, der kræves til opnåelse af et vist resultat, hvorfor vi også kalder dem arbejdssparende opfindelser og forbedringer. Under naturlige samfundsforhold, når brugsretten til jorden var anerkendt, kunde imidlertid de arbejdsbesparende opfindelser gå så vidt, som man overhovedet kan forestille sig det, uden at formindske efterspørgslen efter mennesker, da denne efterspørgsel under slige naturlige forhold hviler på menneskenes egen trang til livsnydelse og virksom- hed, stærke drifter, som skaberen har lagt i menneskets bryst. Men under den unaturlige samfundstilstand, hvor flertallet af