Spring til indhold

Side:Arbejdets Kår.djvu/66

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

bliver de eneste grunde til den voksende elendighed, som De kan finde, ophævelse af laugene, de offentlige institutioner og loves verdsliggørelse, gridsk åger, akkordarbejdet og stor- industrien.

En slig forklaring af sygdommens natur er åbenbart util- strækkelig, hvor det gælder brøst, der gør sig gældende lige så vel i katolske som i protestantiske lande, i lande, hvor den græske kirke hersker, og i lande, hvor staten er konfessionsløs, onder, der føles lige stærkt i gamle og nye lande, hvor værk- fliden er primitiv, som hvor den er højt udviklet, kort sagt under alle slags sæder og værkflidsforhold.

Men den sande årsag vil stå klar for Dem, om De blot vil tage i betragtning, at da jorden er arbejdets værksted og forrådskammer, er „arbejderspørgsmålet" kun et andet navn for jordspørgsmålet, og om De vil underkaste Deres antagelse, at den private jordejendomsret er retfærdig og nødvendig, en fornyet prøvelse.

Se dog, hvor fuldstændig den årsag, jeg har påpeget, forklarer sagen: Det vigtigste af alle menneskets materielle forhold er vort forhold til den klode, vi bebor. Følgelig må den,,formastelige trods mod skaberens velfærdstanke", der, som biskop Nulty siger, ligger til grund for den private jord- ejendomsret, nødvendigvis skabe misforhold, hvor som helst den findes. Men i kraft af den lov at af den, som meget er givet, kræves der også meget", må selve civilisations-frem- skridtet gøre de brøst, som fremkaldes ved den private jord- ejendomsret, mere vidtrækkende og dybe.

Hvad der overalt i den civiliserede verden fremkalder den tingenes tilstand, som De med rette betegner som utålelig, er ikke denne eller hin stedlige fejl eller ubetydelige misgreb. Det er intet ringere end selve civilisationens fremskridt, intet mindre end den fremgang på håndens og åndens område, som særlig vort århundrede har været vidne til, udøvende sin virk- ning i en samfundstilstand, der hviler på den private jord- ejendomsret; det er intet mindre end de nye gaver, som Gud i vore dage har ladet regne ned over menneskeheden, for-