Spring til indhold

Side:Arbejdets Kår.djvu/70

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

og den opgave, De tiltænker staten, er lige så håbløs som at sænke havets vandstand ved at øse fjorden tom.

Ejheller kan staten afhjælpe fattigdommen ved at regu- lere arbejdslønnen. At regulere lønnen overgår lige så meget statens kræfter som at regulere rentefoden. Ågerlovgivning har været forsøgt atter og atter, men den eneste virkning, den nogen sinde har haft, har været at forøge, hvad de fat- tige låntagere har måttet betale, og det af samme grund som at alle forsøg på ved anordninger at formindske varepriserne stedse blot har bragt dem til at stige. Den almindelige ar- bejdsløns højde afhænger af, hvor let eller vanskelig arbejdet har ved at få adgang til jord: således at den, hvor jorden er fri, udgør det hele arbejdsudbytte, og hvor jorden er fuld- stændig monopoliseret, synker til netop nok til arbejdernes livsophold og forplantning. Således ser man, at hvor det har været forholdsvis let for arbejderne at få jord som f. eks. i de For. Stater og Australien har lønnen været højere end i Evropa, og det har vist sig at være umuligt at få evro- pæiske arbejdere til at arbejde dér for en løn, som de glade- lig vilde tage til takke med hjemme; medens lønnen daler, og sociale misforhold som de evropæiske begynder at vise sig, alt som jorden monopoliseres under indflydelse af den private jordejendomsret. Derfor var det britiske parlaments talrige forsøg på at drive arbejdslonnen ned fuldstændig frugtesløse i hin tid, som jeg har omtalt, da den almene ret til jorden var om end kun delvis anerkendt. Og derfor har også senere, da den private jordejendoms-institution havde gjort sin virk- ning i England, alle parlamentets forsøg på at forhøje arbejds- lønnen været virkningsløse. I dette århundredes begyndelse forsøgte man endog at hæve arbejdernes løn ved penge-bevil- linger til arbejderne som tillæg til deres arbejdsløn; men den eneste virkning heraf var, at den løn, arbejdsgiverne betalte, faldt i forholdsmæssig grad.

Staten kunde kun holde arbejdslønnen over sin markeds- pris (thi arbejdet, der er berøvet adgang til jorden, bliver til en handelsvare) ved at tilbyde enhver arbejde, der måtte ønske