med endnu en til en vis grad privilegeret klasse og at trykke de svagere endnu tættere til vægs?
Jeg taler uden forudfattet modvillie om fagforeningerne, som jeg i mange år var aktivt medlem af. Og når jeg viser D. H., at deres grundprincip er selvisk og ude af stand til at fremkalde stor og varig gavn, og at deres fremgangsmåde krænker den naturlige ret og foranlediger undertrykkelse og uret, siger jeg kun, hvad jeg atter og atter, både med mund og pen, har sagt til arbejderne selv. Ejheller kan der tvistes om sandheden deraf. De intelligente fagforeningsmedlemmer véd det, og de mindre klarttænkende føler det vagt. Og selv de blandt de rige og velstående, der prædiker fagforenings- evangeliet for arbejderne som for at afværge deres krav på deres naturlige ret - må nødvendigvis indrømme det.
D. H. vil erindre den store dock-strejke i London for to år siden, som iblandt de indflydelsesrige mænd, der ydede den deres moralske støtte, kunde tælle den kirkefyrste, som vi engelsktalende folk sætter højere og har mere kær end nogen anden prælat, siden Thomas A'Becket's blod farvede Canter- bury's alter. I et skrift, der kaldes „Dockarbejderstrejkens Historie", hvori fagforeningsdannelse fremhæves som midlet til arbejderspørgsmålets løsning, læses følgende: „Dersom over- enskomsten vedbliver at gælde, vil dockarbejdet blive bedre betalt og udført under bedre vilkår end nogensinde før. Dette vil være en ubetinget fordel for dem, som kommer til at nyde godt deraf. Men på den anden side vil deraf også utvivlsomt følge, at det i fremtiden vil blive endnu vanskeligere for ar- bejdssøgende at få arbejde i dockerne. For den lavere klasse af daglejere vil stillingen blive end vanskeligere end før, alt som de „bedre" arbejdere sikrer sig fastere arbejde. Virk- ningen af dockarbejdernes organisation som af alle andre arbejderklassers vil blive den, at det underste lag skydes udenfor. Alle de, der før har levet af tilfældigt sjov", alle skibbrudne eksistenser, alle de, som Mr. Charles Booth hen- regner til,,under-underklassen", vil ikke vinde ved forandringen,
