ubetydeligste skat på rigdomsbesidderne, hvor rige de end monne være. Ikke blot betragter vi alle slige skatter som indgreb i ejendomsretten, men vi indser, at i kraft af det skønne sammenspil mellem skaberens økonomiske love er det umuligt for nogen på ærlig måde at skaffe sig rigdom uden samtidig at øge hele verdens.
Når man stadig forsvarer et uretfærdigt forhold og næg- ter at afskaffe det, indvikles man uundgåelig i ny uret. De, som forsvarer den private jordejendomsret og dermed fornæg- ter den første og vigtigste af alle menneskerettigheder: den lige ret til livets materielle basis, tvinges ind i én af to an- skuelser. Enten må de, med dem, hvis evangelium er „Fan- den tage den bageste", nægte den lige ret til livet og ved hjælp af en theori i smag med den, som den engelske præst Malthus har lånt navn til, søge at påvise, at naturen (de dri- ster sig ikke til at sige Gud) sætter flere mennesker ind i verden, end der er brug for; eller også må de, som social- isterne, hævde som noget retmæssigt, hvad der i virkeligheden er overgreb.
D. H. afgiver selv et eksempel herpå. De fornægter den lige ret til livets materielle grundlag, og da De dog tyde- lig føler, at alle har ret til at leve, hævder De det som en ret for arbejderne at kræve sysselsættelse hos arbejdsgiverne til en vis, ikke nærmere bestemt løn. Der gives intet så- dant retskrav. Ingen har ret til at fordre sysselsættelse hos andre, at fordre højere løn, end andre er villige til at give, eller paa nogen vis at lægge tryk på andre for at faa dem til mod deres vilje at øge lønnen. Slige fordringer fra arbej- dernes side vilde være lige saa moralsk uforsvarlige, som det vilde være, om arbejdsgiverne vilde kræve, at arbejderne skulde tvinges til at arbejde for dem mod deres vilje og for lavere løn, end de godvillig vilde nøjes med. Når sådanne fordringer fra arbejdervenlig side kan synes berettigede, ligger det i, at arbejdernes virkelige naturret fornægtes. Og for- dringer af den art vil ved nærmere undersøgelse altid ses kun at hvile på selvopholdelsesdriften, der under nøds-forhold
