bryder alle love og gør selv rov og helligbrøde tilgivelige. En flygtende slave med forfølgernes blodhunde i hælene på sig vilde man åbenbart ikke kunne bebrejde noget i kristen- moralens navn, om han tog den første den bedste hest, han traf paa, selv om han for at faa den maatte slå dens rytter til jorden. Men derfor kan heste-tyveri dog ikke kaldes en forsvarlig måde at rejse på til daglig brug.
Da Kristi disciple var hungrige på sabbathen, tillod han dem at plukke korn. Men derved fornægtede han ikke, at hviledagen bør helligholdes og ikke under vanlige forhold bruges til kornhøst.
I Deres budskab anbefaler De imidlertid at anvende på livets dagligdags forhold grundsætninger, som det kun er til- giveligt at handle efter under ekstraordinære forhold. Det er ved Deres fornægtelse af de virkelige rettigheder, at De dri- ves til at hævde de falske. Den naturlige ret, som ethvert menneske har, er ikke at kunne forlange sysselsættelse eller løn af andre, men ret til at beskæftige sig selv: at bruge sin arbejdskraft til at frembringe rigdomme fra det uudtømmelige forrådskammer, jorden, som skaberen har givet os alle. Var dette forrådskammer åbent som vi vilde åbne det vilde den naturlige efterspørgsel efter arbejdskraft holde skridt med udbuddet. Den mand, der solgte sin arbejdskraft og den, der købte den, vilde da blive fri byttehandlende til gensidig for- del, og enhver grund til tvist mellem arbejder og driftsherre vilde da være forsvunden. Thi idet det da vilde stå enhver frit at sysselsætte sig selv, vilde det ikke længere synes en gunstbevisning at få arbejde", og da ingen, alt i alt, vilde arbejde for mindre, end han kunde tjene ved at arbejde for sig selv, vilde lønnen nødvendigvis hæve sig til sin fulde højde, og forholdet mellem arbejder og driftsherre afpasses efter gensidig interesse.
Og dette er den eneste vej, ad hvilken dette forhold kan afpasses tilfredsstillende.
D. H. synes at gå ud fra, at der er en vis retmæssig arbejdsløn, som arbejdsgiverne burde være villige til at betale
