Spring til indhold

Side:Arbejdets Kår.djvu/88

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

og ingen betragter den i virkeligheden som sådant. Dersom man ved almisseuddeling kunde udrydde fattigdommen, var der ingen fattigdom i kristenheden. Barmhjærtighedsgerninger er i sandhed en ædel og skøn dåd, som Gud og mennesker må glædes ved. Men barmhjertigheden må hvile på retfær- dighed; den kan ikke træde i dens sted.

Det vrange ved arbejdets stilling overalt i kristenheden er, at arbejderne udplyndres. Og så længe De søger at for- svare denne udplyndrings fortsættelse, er det omsonst at an- befale godgørenhed.

Alt, hvad godgørenheden kan udrette, hvor uretten her- sker, er hist og her i nogen mon at lindre urettens sår. Læge dem kan den ikke. Ja, selv det lidet, den kan gøre for at mildne urettens virkninger, er ikke uden dårlige sider. Thi hvor grundvolden er skæv, gør tilbygningerne ofte forholdet værre. Således er ædruelighed og flid vel en dyd, men en ædruelig og flittig tyv er blot så meget desto farligere. Og ligeledes er tålmod en dyd, men tålmod overfor uretten tjener til dens betryggelse. Det er også i og for sig godt at søge kundskab og oplysning, men det slette menneske bliver der- ved kun bedre rustet til at gøre ondt. Djævle forestiller vi os altid kloge nok.

Og på lignende vis kommer også den forvrængte god- gørenhed, der tilsidesætter og fornægter retfærdigheden, til at volde fortræd. På den ene side demoraliserer den sine al- missemodtagere, idet den krænker menneskeværdigheden og forvandler folk, der til at blive selvhjulpne og selv-agtende borgere ikkun behøver gengivelse af, hvad Gud har tiltænkt dem, til tiggere og almisselemmer. Og på den anden side virker den som en samvittighedens sovepude for den, der lever af næstens udplyndring, og opklækker den moralske for- blindelse og det åndelige hovmod, som Kristus åbenbart tænkte på, da han sagde, det var lettere for en kamel at gå igennem et nåleøje end for en rig at komme i himmerig. Thi den forleder mennesker, der er dybt indlevede i uretfærdigheden og bruger deres indflydelse og penge til dens støtte, til at tro, at de ved at give almisser gør mere, end hvad der er deres