baade til Folketinget og til Landstinget. Vedtoges Beslutningen 3die Gang af den ny Rigsdag paa en ordentlig eller overordentlig Samling og stadfæstedes den af Kongen, var den Grundlov.
De forfatningsmæssige Problemer efter Tilblivelsen af Danmarks Riges Grundlov
af 5. Juni 1849 og indtil Hertugdømmernes Afstaaelse gik i det væsentlige ud paa at
tilvejebringe saadanne forfatningsmæssige Ordninger for saa vidt angik Hertugdømmerne
Slesvig, Holsten og Lauenborg, som efter Forholdet til disse og de tyske
Stormagter var mulige.
I Indledningen til Grundloven af 1849, der var bestemt til at omfatte alle de
til det danske Monarki hørende Landsdele, der ikke tillige hørte til det tyske Rige,
havde Kongen taget det Forbehold, at alt, hvad der vedkom Hertugdømmet Slesvigs
Stilling, skulde bero, indtil Freden var afsluttet, og i det efter Fredsslutningen den
2. Juli 1850 udstedte kongelige Manifest af 14. Juli 1850 udtales det, at Indlemmelse
af Hertugdømmet Slesvig i Kongeriget ikke skal finde Sted.
Junigrundloven kom overhovedet ikke til at gælde for Slesvig, idet man kort
efter dens Givelse som Følge af Aftaler, Regeringen havde maattet indgaa med Preussen
og Østrig, maatte søge at tilvejebringe en Forfatning paa Grundlag af Helstatssystemet.
Af denne Grund kom Junigrundloven i sin Helhed ogsaa kun til at gælde faa Aar i
Kongeriget.
Overgangen til Helstatssystemet indlededes med en kgl. Kundgørelse af 28. Januar 1852,
ved hvilken der udtaltes, at Forbindelsen mellem Monarkiets forskellige Dele til
et velordnet Hele skulde opretholdes og befæstes, foreløbig gennem de fælles Anliggenders
Bestyrelse ved fælles Autoriteter og dernæst gennem en for Behandlingen af de fælles
Anliggender fælles Forfatning, til hvis Indførelse Kongen snarest muligt vilde foretage
de fornødne Skridt.
Til Bestyrelsen af de i Kundgørelsen nærmere angivne fælles Anliggender, hvor
under hørte Udenrigsstyret, Militærvæsenet og den væsentligste Del af Finansvæsenet,
oprettedes under Kongens Forsæde et Geheimestatsraad for Monarkiets
Fællesanliggender bestaaende af Kongerigets Ministre, samt Ministeren for Hertugdømmet Slesvig
og Ministeren for Hertugdommerne Holsten og Lauenborg. Raadets Medlemmer var
alene ansvarlige for deres Embedsførelse over for Kongen. Kundgørelsen opregnede
ligeledes de Anliggender, der skulde være særlige for de enkelte Dele af Monarkiet.
Uagtet Fællesanliggenderne herved ogsaa for Kongerigets Vedkommende var
henlagt til en i Grundloven ukendt Institution, uden at Sagen havde været behandlet
af Rigsdagen, fandt denne sig dog heri.
Den bebudede Forfatning for Fællesanliggenderne blev imidlertid, ligeledes uden
Medvirken fra Rigsdagens Side, givet af Kongen som Forordning af 26. Juli 1854 om det danske Monarkis Forfatning for dets Fællesanliggender.
Ved denne Forordning indførtes en ny repræsentativ Forsamling for Monarkiet, Rigsraadet, der imidlertid kun med Hensyn til Skattelove, Statslaan og Forfatningsforandringer
havde besluttende Myndighed, men i øvrigt alene var raadgivende
over for Kongen, der bortset fra enkelte Forhold havde den højeste Myndighed over
Monarkiets Fællesanliggender. Rigsraadet havde 50 Medlemmer. 2⁄5 af disse skulde
