7
Da kaster han sig over hende og søger at bortføre hende. Gjør hun Modstand, det vil sige, foretrækker hun Trældommen hjemme for den nye Trældom, der venter hende, da slaaer han hende heel ugalant til Jorden med et Kølleslag, vikler hendes lange Haar om sin Haand og slæber den Afmægtige med sig, uden at spilde en Tanke paa, at Fangens nøgne Lemmer slides blodigt paa Stenene i det voldsomme Løb. Er han nu lykkelig og vel vendt hjem, gjør han hende til sin Kone, det vil sige til sin Træl, som foruden Trællens almindelige Gjerning har det Hverv at tilfredsstille hans Lyster.
Noget lempeligere fare Lapperne frem med deres Fruentimmer. Hvor høit de imidlertid sætte dem paa det sociale Livs Rangstige, sees deraf, at den Tranmamsel, som en vansmægtende hvid Mand har viist lidt Opmærksomhed, strax stiger høit i den almindelige Agtelse, og har hun været saa lykkelig at erholde et levende Vidnesbyrd om hiin Opmærksomhed, da indfinde Frierne sig i sneseviis. Thi, sige Lapperne, det maa være en fortræffelig Ting, som kan behage en Mand, der er kommet saa langveisfra. Ja, saa vidt gaaer Lappen i denne sin indgroede Anskuelse af Qvindens Værd, at han laaner den fremmede Gjæst sin Kone uden flere Ceremonier end den, hvormed han stiller sit Rensdyr til hans Raadighed, og
