En almectigste Gud haffuer fra verdens begyn- delse vdaff sin store naade oc misundhed benist menniftens Slect en offuermaadig stor velgerning/Jderhand haffuer obenbarer fig met klar Rostoc sant vidnesbyrd vdi sit ord/Duoz vdihad vil ocsaa bekendis for en Gud/oc lade vdrobe fine merckelige gerninger/oc hand vil at mand skal der vdi kende hans Søn voz Derre Jesum Chriftum met sin ære oc Ders lighed. Ja hand vil der vdi giffue tilkende den rette vey til den euige Salighed/som den hellige Dauid siger: Dit Oid er ir Liuff faar mine fødder z.Vdihuilcken Pfalme hand be der flitelige/ at hand maate beuaris i Guds ord/ oc hand loffuer det sto:lige/ath mand der ved kand læriss/røziff/regeris/ trøstis/frelsis fra synden oc falig gørie/huilcker hand och faa giffuer rigelige til kende i den nittende Pfalme.
Derfaare priser Dauid den aand/och siger hannem salig ath vere/som haffuer finlyst i Derrens Lou/oc offuertencker hans Lou dag oc nat. Ja derfaare befaler Gud selff at hans Lou skal beseglis vdi hans Discipler/ och hand fozuiser alle hen til Louen oc til vidnesbyrder hos Efaiam Prophere /och necter Guds ords Fozacrere morgen Liuser/ath hand der met vil giffue til kende / athy ingen kand begribe clier forstaa hans vilie vden ved order/ oc at alle menniske vden order bliffue i vankundighede mørckhed/ ind til de skiudis ned houitkolds til heluede.
Voi den femte adose bog giffuis tilkende/at Gud vil at der skal inted leggie til hans ord/och ey heller fratagis / hulker er en faft grund och beuisning/ at Guds ord er aldelis nodtøztigt til Salighed / De at den Dellig land der ved indleder aDennisken vdi al fand hed. Thi der er fant/nytteligt oc nock faa at mand haffuer icke aennistens decret behoff met oc offuer Guds ord/thi det vaare mørcket offuer Liufer. At Guds ord i det 17y och Gamle Testamente er nock til Salighed/beuiser Chriftus hoff Lucam der som hand saa figer: De baffue dose och Prophererne /høre sig dem/ Oc boff Johannem : Randsager Scrifften/effrerdi at i acre eder at faa der vdi det enige liff. De den hellige Paulus siger: Duo som predicker it andet Euangelium/ bliffue fig forbander. Och Augustinus siger: Duo fom giffuer andre Scriffter mace eller hellige accer vden dem/som den hellige Bircke haffuer vedtaget/være sig forbandet.
Guds ords sandhed beuisis i Chrifti bøn /hoff Johannem der som hand siger: Dir ord er sandhed. Oc vdi S. Dansis Epistel. Det Gamle oc 17y bud er sant/Oc det fande Liuff ffinner nu. Dose fcriffuer i den fierde bog/ Gud er icke som aDennisken ath hand Fand line. Oc Auguftinus siger:aine Brødre teg beder eder/giffuer act paa den hellige Scrifft/ om den haffuer bedrager nogen/ eller sagt noget och det er anderlunde skeet/Det vil visselige saa skee til enden/som der vdi staar screffuit/Ocen anden fted/acig cyckis der at være saare skadeligt at tro noget at vere løgn i de hellige Bøger/ det er at de som haffue fcreffuit fame Bøger skulde haffue liuger noget i deris bøger.
Den hellige Scrifftis nødtørrighed giffuis klarlige nock tilkende vdi dette ene stycke/ at Troen som alene gør dennisken falig/fozuden huilcken der er wmueligt at teckis Gud/ kand ingen anden fted findis eller hentts / end aff Guds ord/end aff den hellige Scrifft/ Som S. pouel siger: Troen er af hørelsen / oc hozelsen er ved Guds ord.
Om den hellige Scrifftie nytte oc gaffn fcriffuer S. pouel til de Romere. Duad der er screffuir/ der er fcreffuit til vor lærdom/Dc i det ander Sendebrefftil Timotheu/Al den Scrifft som er offuen ned komen fra Dimmelen/er nyttelig til at lære/at formane /at straffe.
Sandelige effterdi ar alleniste den hellige Scriffe/fom kaldis Canonica fcriptura vdi der gamle och ny Teftamente begriber vdi sig al den lærdom/som er om Gud/vere sig Louens eller Euangelij lærdom /da bør den at skillies fra de bøger/som den hellige Christelige Rircke kalder Apocriphos/det er ellers nyttelige bøger som findis i Bibelen/ril Folckis opbyggelse/alligeuel at mand kand icke aff dem beuise oc forfuare voz Saligheds lærdom/ som aff de andre/om builcke Chriftus taler hoff Lucam saa sigendis: Der er behoff at alle de ting skulle fuldkommis som staa screffne i apofe Lou/iPropheter oc Pfalmer om mig. Oc den hellige Petrus taler om Propheternis bøger/ocfiger: Prophetier komme icke aff ens niskens villie/aen de hellige Guds aQenniske talede som de vaare tiltuingde aff den Del lig Aand. Oc den hellige Auguftinus figer: Lader offvige oc samtycke vdiden hellige scriffris myndighed / som icke kand bedzage ocey heller bedzagio/ocatter igen/ Jeg acter inted at vere bedze/renere oc gudeligere screffuir end al den Scriffe som den hellige almindelige christelige Bircke holder vnder det gamle Testamentis naffn, Thi huad der er vdi same Scrifft/der er
un retete
aa
