Side:Breve fra Ensomheden.djvu/118

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

— 114 —


Hun forhørte sig om rent praktiske Sager, hvilket den Gang undrede mig. Toldklarering, Skibe, Jærnbaneruter spillede en vis Rolle i disse mere saglige end forjættelsesfulde Spørgsmaal. Sommetider forsøgte hun at se blidt og indtagende paa mig.

Saasnart hun havde faaet alt det at vide, hun ønskede, begyndte hun at tale om Lærkerne i Luften og om Valmuerne paa Heden. Jeg talte ogsaa om Lærkerne og Valmuerne.

Vi naaede snart Vestermølles Kro og Samtalen gik istaa. Frk. Frank løftede sig paa Tæerne og gav sig til at kigge ind gennem Gæstestueruderne. Ganske pludselig blev hun bleg.

»Aa!« sagde hun med Hovedet paa Siden. »Kære Ven, gaa op paa første Sal og se, om De kan finde et Værelse til os.«

Jeg fik hurtig aftalt med Værten, at vi skulde have et lille Hjørneværelse, der vendte ud mod det brune Land. Fra Vinduet kunde jeg helt ude i Horisonten skimte Kragereden og nærmere min Mølle.