Side:Breve fra Ensomheden.djvu/125

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

19 JULI.

Kære Veninde. — Pennen er et farligt Legetøj! Dette er omtrent den eneste sande Erfaring, jeg har gjort herovre i min Ensomhed.

Ikke desto mindre vil jeg i Dag mure mig inde med Pen og Blæk. Blæsten suser over Lyngen og Regnen falder i Byger.

Jeg vil forklare Dem min Tilstand. Jeg har efter lange Overvejelser bestemt mig dertil; De ved, jeg overvejer altid nøje mine Skridt.

Den Følelse, der dikterer mit Brev, har allerede længe ulmet i mit Sind. Nu løfter den sig frem med høj Flamme. Kære Veninde — stor er min Beundring for Dem.

Jeg beundrer ikke Deres Skønhed, Deres Finfølelse og Evner — alt dette, som De nu vel selv anser for pragtfulde Juveler. I