Side:Breve fra Ensomheden.djvu/86

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst


1 JULI.

Kære Veninde. — Atter en Dag spildt. Endnu har jeg ikke genset min Margrete. Og det er alene Dr. Franks Skyld! Jeg begynder at ærgre mig over hans taabelige Langsomhed. Han sætter virkelig min Taalmodighed paa en haard Prøve.

Jeg føler mig skuffet. Jeg var saa forventningsfuld og glad i Morges. Nu sidder jeg her og dulmer min Utaalmodighed ved at skrive til Dem.

Ak ja, i Morges! Solen var saa høj og Himlen saa blaa. Hvide Liljer duftede i alle Smaahaverne, da jeg tidlig forlod Kroen.

Men Hovedlandevejen var altfor støvet for mine blanke Sko. Derfor gik jeg langs Stranden under de skyggende, vandhulede Banker og naaede snart den lille Bro, hvor