Side:Breve fra Ensomheden.djvu/89

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— 85 —


Derefter vil jeg gærne have Garanti for, at De bliver her paa Egnen i et nogenlunde passende Tidsrum. Det samme ønsker jeg angaaende Tilbageleveringen af min Datter hvad Dag, jeg selv maatte ønske. Endvidere vil De aldrig kunne gøre Fordring paa det Barn, der rimeligvis bliver Følgen af Deres Samliv med hende. Til Slutning beder jeg Dem for min Skyld om aldrig mere at komme tilbage til denne Egn, som for Dem kun kan have en ren Sommerferieinteresse.«

Hvor dog Dr. Franks Ord lød behagelig lidenskabsløse. Det var som Manden læste op af en Bog, der kedede ham. Mine egne Sætninger ligesom frøs til klare Istapper ved hans Kulde.

Jeg svarede ham, idet jeg rejste mig og støttede min venstre Haand paa Egetræsbordet:

»Hvad den Tid, jeg bliver her, angaar, kan jeg ikke yde Dem nogen Garanti. Hvad i det hele taget Garanti angaar, kan jeg ikke give Dem anden end mit Ord. Det maa staa til troende. De tre sidste Be-