— 88 —
at tale med. Dr. Frank løftede sine Øjenbryn og rynkede Panden.
»Jeg tror af de Erfaringer, jeg har gjort, at Metoden er brugbar, udført med Forsigtighed. — I al Korthed kan den udtrykkes saaledes: Vær stum som en Fisk. Lad hende tale. Bed aldrig om at maatte kysse hendes Mund, naar hun tilbyder Dem sin Kind. Lad Møderne kun vare en flygtig Stund, og sig hende, at De snart vil rejse. Og for Himlens Skyld, lad Deres Manchetter altid være rene, og lad hende aldrig mærke, at De nylig har drukket Brændevin eller spist Løg.«
Dr. Frank standsede her og saa paa mig. En velbehagelig Selvfølelse bredte sig over hans Ansigt.
»Naa ja,« sagde jeg ligegyldig. »Naturligvis bøjer jeg mig for en Metode, der har skaffet Dem en saa nydelig Datter. Men det var forresten nærmest for hendes Skyld, jeg kom. Jeg ønsker meget gærne at se og tale med hende.«
»Nej, hvilken Tjenstiver!« lo Dr. Frank. »Men det kan der ikke være Tale om i
