Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/108

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

94

Hvorfor skulde jeg martre mig selv med en lang Forklaring? Min Kval er stor nok endda heri Helvede.

Vi betraadte den hellige Kyst. Som en Prindsesse lod jeg Lili betræde den; jeg var kun hendes første Tjener. Men hun havde aabenbart ikke Prindsessen i Tanker, men kun den ydmyge Pilgrim. I nogle Uger valfartede vi langsomt omkring fra Sted til Sted. Lili var lidende, mere end vi anede; men hun havde ingen Ro paa sig. Det var et farligt, allerede vidt udviklet Hjerteonde, hvoraf hun leed; vi havde ligesom været slagne med Blindhed. Jeg siger: vi; der er dog Grund til at tvivle for min skarpsynede Moders Vedkommende. Et ulykkeligt Sammentræf af Omstændigheder bevirkede, at det brød frem paa en ligesaa frygtelig som pludselig Maade. I et Kloster i Bethlehem, hvor vi maatte trygle os ind, udaandede hun sit Liv, nogle faa Dage, førend hun skulde fylde sit syttende Aar. Hun døde med en Helgenindes lyksalige Smiil paa Læberne; hun havde jo naaet sit Livs Maal. Hendes jordiske Tilværelse havde kun været en Valfart til det hellige Land.

Døden havde i hende mistet al sin Gru. Ligesom forklaret laa hun der, bleg, men dejlig i en højere Forstand end den jordiske, med Hænderne foldede over det fromme jomfruelige Bryst, hvori Verden aldrig havde fundet Bolig.

Du vil neppe kunne tro mig, naar jeg siger, at hun selv i sine sidste Timer, da jeg saae det visse Tab