106
tilbage, efterfulgt af en Opvarter fra det nærmeste Trattori, som i en Dækkekurv bragte en tarvelig Anretning af Spiser. Nogle Foglietter Landviin og nogle Frugter fuldstændiggjorde Familiemaaltidet, som blev indtaget uden mange Ceremonier. At spise og drikke blev i dette Huus ikke anseet for en Nydelse, men for et Slags nødvendigt Onde. Dørene bleve derpaa atter aabnede; Familien blev igjen synlig, enten hjemme eller i Theatret. Var det een af de dertil bestemte Aftener, tog Man imod Fremmede. Fyrstinden og hendes Datter prunkede paany i een af de to Dragter, hvoraf deres Garderobe bestod. Disse Selskaber vare kun lidet kostbare, da der kun blev opvartet med Iis og Limonade. Konversationen, som var Hovedsagen, bragte Gjæsterne med sig.
Fyrsten beklædte nok eet eller andet ærefuldt, men slet lønnet Statsembede, og var en Mand af Indflydelse. Man sagde forvist om ham, at han lod sig bestikke igjennem sin Kammertjener, og endikke foragtede mindre Summer. Kammertjeneren tog imod Pengene, og deelte med sin Herre efter et bestemt vedtaget Forhold. Det var naturligviis en meget ulige Deling, Lovens og Shakalens. — — — —
Her skulde Fortællerinden have hørt op — hun følte det selv —; men hun kunde ikke. Veninderne vexlede Blikke og hemmelige Tegn. Efter et Øjebliks Ubestemthed vedblev den interessante Dame ifølge uimodstaaelig Drift:
