113
bildninger, hvori Ømheden finder saa sær og dyb Tilfredstillelse.
Værelset var ganske simpelt, men af en overordentlig Pyntelighed. Ligesaa var Ordenen uovertræffelig; hver Ting havde sin bestemte Plads, og kunde umulig findes noget andet Sted. Ejendomlig for Værelsets Udsmykkelse var den Mængde større og mindre Gjenstande af forskjelligste Art, der trindt omkring ligesom vare udstillede; Møblementet frembød saa mange Flader, som muligt, og alle vare de dertil tagne i Beslag. Ogsaa heri aabenbarede sig min Tantes underlige Smag og Lune. Ikke alene var det en i høj Grad broget og konfus Sammenstilling af Gjenstande, Natur- og Kunstprodukter imellem hverandre; men der var ogsaa Ting udstillet, som tilsyneladende ikke vare værd at tage op paa en Gade. Men min Tante vidste nok, hvad hun gjorde. Disse saaledes udstillede store og smaa Ting vare ligesaa mange Erindringer; ved at gaa deres Række igjennem kunde Man forfølge min stakkels Tantes Livshistorie fra Begyndelse til Ende. Herom fik jeg allerede tidlig en dunkel Anelse; og det var ikke alene med en dyb Interesse, men ogsaa med en vis Ærefrygt, at jeg betragtede disse underlige og underlig sammenblandede Gjenstande. Med dem til Udgangspunkt vankede der mangen god eller i det Mindste mærkelig Historie. Det var derfor ikke saa underligt, at de i og for sig satte min barnlige Fantasi i Bevægelse, at jeg ved Betragtningen snart af denne, snart af hiin Gjenstand kom til
