Denne side er blevet korrekturlæst
137
netop saaledes vil den blive eet af Hovedmidlerne til at nære Forfængeligheden og lade Livet gaa op i sletingen Ting. Saa vil Narren først rigtig komme frem i Mennesket, og det i tusinde gjøglende, i det Uendelige afvexlende Skikkelser. — Men nu trænger jeg til at ørke mig lidt, at Huden kan komme godt af mig. Man bliver ganske forfat af al denne Stillesidden. —
Lucifer var henrykt. — Per baccho, — skreg han; — saa er da endelig den Sag i Orden! Nu kan Gud Herren skabe sit Menneske, naar han vil! —
Saa tog han sin Oldemoder paa Ryggen, og op og ned gik det igjennem Helvede i lystige Sæt. Det jog i Oldemoder, og hun var nærved at briste af Latter.
— Tænk paa Huden, — raabte hun: — Sønnike, tænk paa Huden! —