Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/151

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

137

netop saaledes vil den blive eet af Hovedmidlerne til at nære Forfængeligheden og lade Livet gaa op i sletingen Ting. Saa vil Narren først rigtig komme frem i Mennesket, og det i tusinde gjøglende, i det Uendelige afvexlende Skikkelser. — Men nu trænger jeg til at ørke mig lidt, at Huden kan komme godt af mig. Man bliver ganske forfat af al denne Stillesidden. —

Lucifer var henrykt. — Per baccho, — skreg han; — saa er da endelig den Sag i Orden! Nu kan Gud Herren skabe sit Menneske, naar han vil! —

Saa tog han sin Oldemoder paa Ryggen, og op og ned gik det igjennem Helvede i lystige Sæt. Det jog i Oldemoder, og hun var nærved at briste af Latter.

— Tænk paa Huden, — raabte hun: — Sønnike, tænk paa Huden! —