Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/158

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

144

som engang har smagt Rottekjød. Hvis det er sandt, lader det sig træffende anvende paa disse Recensenter. De have nemlig engang faaet Smag paa Forfatterskabet, og nære derfor det glubskeste Had til de stakkels Forfattere. Jeg har en Mistanke om, at i sin Tid Cerberus ikke var Andet end en Recensent efter Døden, som havde skrevet eller gjøet i tre Blade.

Vi have her en god Deel af disse Recensenter af Faget. Man undviger dem ligesom gale Hunde; thi de ere saa bidske som nogensinde, og udgjøre een af Helvedes værste Plager. Ikke saa sjelden røbe de tydelige Kjendetegn, ikke paa Vandskræk, men paa Blækskræk. Nogle Steder har Man derfor vedtaget at lægge dem Mundkurve paa.

Den anden Underafdeling bestaaer af unge Mennesker, ikke uden Vid og Talent, men forskrækkelig grønne; de ere nemlig nylig undslupne Skoletvangen. De behøve noget Aparte til at kjøle deres unge Mod paa; saa give de sig til at recensere i eet eller andet Blad eller Tidsskrift. De mene egentlig ikke noget Ondt dermed; det er kun saadant et ypperligt Middel til at antyde, at Man er bleven Karl for sin Hat, til at forglemme, at Man endnu ifjor blev regnet blandt de Umyndige. Det er næsten med Guddomsfølelse, at Man svinger sig op i Højsædet, naturligviis indhyllet i en Sky, og afsiger sine uomstødelige Kjendelser. Jeg gjentager det, de mene egentlig ikke noget Ondt dermed, disse friske Fyre; det er dem sjelden i nogen synderlig Grad om selve Sagen