154
den gyselige Tvivl, er een af Hovedfactorerne i Helvedes Pine.
Atter føler jeg Trang til at anføre et Exempel, som ligger mig lige forhaanden. Der er en forunderlig Kraft i et levende Exempel. Ja isandhed, levende er det, endskjøndt det kommer fra de Dødes Rige.
Et Par Huse fra min Vaaning boede der i Kjælderen en fattig Familie. Naar jeg gik forbi, faldt mit Blik ofte uvilkaarlig gjennem Vinduet ned i Kjælderdybet; det var en skaldet Isse i sagte Bevægelse frem og tilbage, som drog min Opmærksomhed hen paa sig. Længe varede det, inden jeg fra dette Standpunkt fik Ansigtet at see. Det var Familiefaderen, som i udholdende Flid fra Morgen til Aften sad bøjet over sit Arbejd. Dog var det øjensynlig ikke alene Pligten, men ogsaa Interessen, der fængslede ham. Han havde et lille, men afgjort plastisk Talent, og arbejdede i Træ for en stor Legetøjsfabrik i Byen. Især udmærkede han sig, underligt nok, i Frembringelsen af allehaande vilde, glubende Dyr. Jeg siger: underligt nok; thi han selv var alt Andet end glubende; efter Udtrykket at dømme, kunde der ikke gives frommere, sagtmodigere og taalmodigere Væsen end hans. Arbejdet gik rask fra Haanden for ham; i Vindueskarmen over ham saae jeg den ene Løve, Uld, Hyæne marschere op efter den anden. Det var dog især i Ulve, at han havde sin Styrke, selv et uskyldigt Lam. Ikke desto mindre havde han ondt ved at ernære sin Familie, der allerede var stor, og næsten aarlig
