Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/199

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

185

jeg fra Udlandet skrev til hende? Jeg vidste jo, at jeg ved Intet bedre kunde holde hendes Sjæl fængslet. Jeg bedrog hende, maaskee ogsaa mig selv; men Gud kunde jeg ikke bedrage.


En Dag kom jeg og traf Lili grædende. Stille sad hun med Hænderne foldede i Skjødet; langsomt rullede den ene store Taare nedad Kinden efter den anden. Foran hende laa Bibelen opslagen.

— Men, kjæreste Lili, hvad fejler Dig dog? — udbrød jeg: — Hvorfor er Du saa bedrøvet? —

Hun hævede Blikket; det straalede gjennem Taarer. Hun tørrede dem hastig af og svarede: — Jeg er ikke bedrøvet, kjære Otto. —

— Men Du græder jo! —

— Det er ikke af Sorg, men af Glæde. — svarede hun, idet hun pegede med Fingeren i den opslagne Bibel: — See, hvad jeg har fundet! —

Jeg bøjede mig over Bogen og læste i Psalmen:

— Min Fader og min Moder have forladt mig; men Herren vil tage imod mig. —


Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde sige; det var med en blandet Følelse, jeg i dette Øjeblik betragtede hende. Jeg følte mig bevæget; — hvorledes kunde det vel være Andet? Men paa modsat Side syntes jeg ligesaa lidt om denne frie Læsning i Bibelen, som om, at hun bestandig savnede sine Forældre, da hun jo dog havde