Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/202

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

188

XI.

— Morskab! — det er eet af de staaende Løsener i Verden. Dog, heri er der endnu ikke noget Ondt. En Daare eller Vantrivning den, som vilde lade Glædens Kilde sprudle forgjæves. Men kun at tænke paa Morskab, i en Tilværelse, der er saa alvorlig og gjør saa store Fordringer, hvori der er saa meget at udrette, der er saa fuld af Trang og Nød, det er ubetinget af det Onde. Og dertil synes Verden at være kommen. — — Hvormed skal jeg more mig? — det Spørgsmaal gaaer hver Dag Verden rundt ligesom i tusinde og atter tusinde Ringe. At bede om det daglige Brød, det kan Verden vel glemme; men paa sin Viis at bede om Morskab, det glemmer Verden aldrig. — Morskab fremfor Alt! — det er Verdens Morgen- og Aftenbøn. Man vil more sig, om Man endikke har Brød i Huset, om Man end mangler Skjorten paa Kroppen, ja, selv om Fader eller Moder ligger paa Baare. Man vil more sig, om end Tidsvilkaarene ere nok saa sørgelige og trykkende, ja selv under de største Ulykker: Misvæxt,