205
XII.
Paa denne Udflugt saae jeg første Gang en Konge heri Helvede. Et ynkeligt Skue. Jeg troer neppe, der kan gives nogen skarpere Modsætning mellem hist og her, før og nu.
Den elendigste Stilling heri Pinen indtage ganske vist Fyrsterne, Konger, Kajsere &c. &c. I Helvede gjælder nemlig ingensomhelst borgerlig Samfundsorden. Intet holder Sjælene sammen uden den selskabelige Drift og den fra Verden medbragte Vane. Alting er her ganske løst blandet mellem hinanden, i en slet Uendelighed. Man kjender hverken til Begrændsning eller Form. Der gives ingen Riger, ingen Forfatninger, ingen Forordninger, overhovedet ingensomhelst Styrelse. Heraf bliver det da let at begribe, hvor fuldkommen Fyrsterne her maa være tilovers. Vistnok giver deres Rang dem Ret til indtage en fremragende Stilling, i alt Fald i det dannede Selskab. Thi for Rangen bøjer Man sig, her ligesom i Verden, ganske uvilkaarlig. Men de ere altfor nedtrykte og ynkelige af Væsen til at gjøre denne
