Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/230

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

216

faa dem efter sin Smag; Man opfinder nogle. Tendentsen — Ideen kalde de det selv — Tendentsen er dem Alt; den bringe de uden Betænkning de største Offre af Sandhed og Ære. Frækheden er ved disse Mennesker bleven en Magt i Verden. Blot Løgn paa Løgn, saa gaaer det. Vistnok blive ikke alle disse Løgne strax troede; men Noget hænger dog altid ved. Og, ved idelig at gjentages, gaaer tilsidst endog den værste Løgn glatvæk i Folk. Den bliver til en Kjendsgjerning, og paa den bygges saa videre.

Det er næsten utroligt, hvilken Udholdenhed disse Mennesker kunne vise i denne deres Tendents-Løgnevirksomhed. Man har Exempler paa, at de have løjet udholdende i 15, 20 til 25 Aar itræk, for at sætte Et eller Andet igjennem, som foresvævede dem i Skyerne. Og see, Systemet sejrede! De reve tilsidst ikke alene deres Landsmænd, men en stor Deel af den øvrige Verden med sig. De satte igjennem, hvad de vilde, eller vare i det Mindste ganske nær derved. Over de fatale Omstændigheder kan jo ingen Dødelig raade. Jeg er ikke inde i Systemet, kan derfor ikke sige, hvor mange Gange en Løgn behøver at gjentages for at blive til en Kjendsgjerning; men vist er det, den bliver en Kjendsgjerning efter at være gjentagen et vist Antal Gange.

Nu maa det vist tilfulde være Dig klart, hvorfor der af denne Nation er en saa uforholdsmæssig Deel Literater i Helvede. Nogle have ad literær Vej leflet, Andre have løjet sig ind i Helvede. Iblandt de Sidste