Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/239

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

225

Skikkelsen, der gik paa højre Side, kjendte jeg øjeblikkelig, endog paa Afstand, skjøndt jeg kun havde seet den een eneste Gang før. Det var Kain. Den anden Skikkelse derimod, mægtig i sig selv, skjøndt lille i Sammenligning med Kains, kjendte jeg ikke. Det var en Mand, klædt i kostbar midalderlig Dragt; i Forhold til Kains mere end halve Nøgenhed syntes han overlæsset med Klæder. Over den ridderlige Dragt bar han en Hermelinskappe. Omkring Halsen, ned paa Brystet, hang en svær Guldkjæde med Medaillon. Paa Støvlerne med de løst nedfaldende Skafter glimrede gyldne Sporer. Baretten, hvormed hans Hoved var bedækket, fremviste en gylden Ring med Takker liig en Krone. Ved hans Lænd hang et mægtigt Sværd. Skjøndt stor og prægtig, manglede hans Person dog ganske Værdighed. Det faldt ham øjensynlig besværlig at gaa, og det Urolige og Uregelmæssige ved Kains Gang gjorde ham det endnu vanskeligere at holde Skridt med sin Fælle. Isandhed, noget mere ulige Par kunde der ikke tænkes. Dog fandtes der ogsaa Liigheder imellem dem, og det mærkelige Liigheder. De havde det samme sky, skulende Blik. Og begge havde deres Brændemærke. Da de gik os tæt forbi, saae jeg, idet Kains Staldbroder lettede Baretten, hvorledes Ringen havde efterladt en blodig Rand trindtom Hovedet, som om den havde været gloende.

Jeg kunde ikke undertrykke en Gysen, da de gik os