Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/246

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

232

han dem over Grændsen ind til sig, og lagde saaledes Grunden til Sønderjyllands Fortydskelse. Og, hvad der næsten var værre, han aabnede tydsk Aand og Sæd og Tænkemaade fri Adgang, ikke alene til Sønderjylland, men ogsaa, da han senere blev Konge, til hele Danmark. Det skulde i en følgende Tid komme til at gjøre Udslaget. Tydskheden inde i Landet skulde engang med de bare Hænder blive en farligere Fjende, end Tydskerne udenfor med Bagladegeværer og riflede Kanoner. Hvo har ikke hørt tale om Fantasistaten Schleswig-Holstein? Til den lagde Hertug Abel den faste, skjøndt usynlige Grund. Eet Hjerte med Holstenerne, saae den slesvigske Hertug i den danske Konge kun sin fødte Fjende.

Saa skete det en skjøn Sommer i August, at Abel indbød sin Broder Erik til sig i Byen Slesvig. Uden Mistanke, med et sandt Brodersind, mødte den fromme Erik, skjøndt advaret i et Drømmesyn. Men Abel havde Hjertet fuldt af Had, af Edder og Forgift. Pludselig brød det frem; Han lod sin Gjæst, Broder og Konge lægge i Lænker og overgive i Bøddelhænder. Ja, i Bøddelhænder — hvad behøver jeg at sige mere? Den fromme Kong Erik blev ynkelig myrdet, slagtet, ligesom et Lam, og hans Liig blev kastet i Floden Slien.

Nu var Danmarks Trone ledig. Efterat Hertug Abel med fire og tyve Riddere havde gjort Eed paa, at han var uskyldig i sin Broders Død, blev han — af de dumme Danske — antagen til Konge.

Men Kong Erik havde døende sagt: — Dersom