Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/268

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

254

ganske uforbarende. Hvorledes er det da vel muligt Andet, end at jo de Fleste maa opvaagne i Helvedes Pine?

Ja, de Fleste. Men ogsaa hermed har det en underlig Sammenhæng. Man træffer heri Helvede mangfoldige Mennesker, som Man aldrig havde ventet at træffe her. Agtede, hædrede, hvad endnu mere er, begrædte gik de ud af Verden; mod Himlen vendte sig de Efterladtes taarefyldte Blikke. Men de Henfarne vare ikke der; de vare i Helvede. Det lader sig dog forklare. Gud dømmer anderledes end Menneskene dømme. Saa gode og fortræffelige disse Mennesker end have været, det Vigtigste maa dog have manglet dem, det, hvorpaa det tilsidst alene kommer an, et troende Hjerte, fuldt af Gud. Maaskee have disse Mennesker vundet den hele Verden; men de have taget Skade paa deres Sjæl.

Og nu, paa modsat Side. Mangen Gang udeblive fra Helvede Mennesker, som Man længe og ganske sikkert der har ventet. Deres Værker, deres Ry er gaaet foran dem, har for længe siden ligesom anmeldt dem. Man venter dem, men forgjæves; de komme ikke. Kun een Forklaring er mulig. Saa store Misdædere, de end have været, elendige, blodige Syndere, maa de dog have fundet Naade for Gud i en frugtbringende Anger. I det yderste Øjeblik maaskee er Frelseren traadt imellem dem og Helvede, hvor de vare saa sikkert ventede, hvor deres Plads saa godt som allerede var betegnet.