256
det end synes, kan endnu komme til at bære Frugt i Fred og Glæde, og det evige Livs Herlighed kan endnu oprinde for Eder.
Fatter blot et andet Sind! Vender om, og søger Freden, hvor den findes!
O, havde I blot en klar Forestilling om Virkeligheden, som den er, I vilde aldrig fortvivle! Saa betrængte, saa elendige, saa fortabte I end kunne føle Eder, I have dog ingen Grund til Fortvivlelse. Det er ikke paa Eders Side, at Fortvivlelsen hører hjemme, ak nej, det er her paa vor Side! Her er det virkelig for silde. — Havde I dog blot en klar Forestilling om, hvor ringe en Deel det jordiske Liv er af Eders Tilværelse i det Hele, hvor lidet af det Hele der endnu er tabt, om endog alle Eders timelige Forhaabninger ere gaaede tilgrunde! Jeg siger: alle! Men dertil er det i Virkeligheden endnu aldrig kommet med noget Menneske. Saa øde end Verden ligger for ham, der vil dog altid endnu være mangen grøn lille Plet at finde, hans Lykke groer dog endnu stedse paa mere end eet Sted i Verden, naar han blot ikke lader Haabet briste. Og Verden er ikke Alt; den er tværtimod kun en saare ringe Deel af den Dig bestemte Tilværelse. See op til Stjernerne paa Himlen! Der er flere, end Du kan tælle. Var end Verden virkelig tabt for Dig, hvad er i Virkeligheden det? — Det er dog kun een Stjerne, der er falden fra din Himmel; Du har endnu alle de andre tilbage. Fortvivl derfor ikke! Det er en Helvedes Løgn,
