Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/271

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

257

om Nogen siger til Dig, at det er for silde. Det er ikke for silde! Du kan endnu blive lykkelig. Det er saa vist, som at Gud er til. Vend blot om og søg den, der kan frelse og bevare Dig! Det, er Dig forundt, saa silde det end er blevet, at begynde et ganske nyt Liv. Men opsæt det ikke, at betræde den lyksalige Vej, som fører fra Stjerne til Stjerne ind i Lyksalighedens Rige! O, opsæt det blot ikke! Thi i samme Øjeblik, Døden overrasker Dig paa den gamle Vej i dine Synder, styrter Himlen med alle sine Stjerner sammen, og Du befinder Dig i et evigt Mørke.

Det er ikke for silde. Thi saa meget der end maatte være tabt, det Vigtigste staaer endnu tilbage at redde, selve Livet, din udødelige Sjæl, din Fred og din Salighed!

Har Du mistet dit Mammon? — Din Sjæl er ti tusinde Gange mere værd!

Er Du uden Fremtid? — See Evigheden ligger for Dig!

Er Du bleven forraadt i Kjærligheden? — Kjærligheden vil endnu frelse Dig!

Lever Du et fornedret Liv? — Der gives en evig, fuldkommen Oprejsning!

Har Verden slaaet Haanden af Dig? — Du har endnu Himlen tilbage; forsøg det med Himlen!

Seer Du ikke længer nogen Glæde for Dig? — Du kan endnu komme til at arve den evige Salighed!

Forstaaer Du nu, hvor lidt der i Virkeligheden