Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/307

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

293

XVII.

Jeg kommer tilbage til mit Barndomsliv. Det var Aftenen før min Tantes Fødselsdag. Min Gave havde allerede længe været beredt; med en urolig Sjæl rugede jeg over den, paa Barneviis deelt imellem to modsatte Tilskyndelser. Det skulde naturligviis være en Hemmelighed, hvad jeg havde at give hende; men paa den anden Side vilde jeg dog saa gjerne lade hende ane, hvilken Overraskelse, der forestod hende. Et Bytte for disse uforenelige Tendentser listede jeg mig endelig ned til hende.

Hun var ikke i Værelset. Det var fortrædeligt; jeg maatte altsaa vente. Til Tidsfordriv lod jeg mine Øjne løbe rundt i Værelset; Alt var paa sin vante Plads, og der var slet intet at bemærke. Jeg maatte hjertelig gabe. Men hvad var det? En dejlig Sommerfugl paa Ruden! Pludselig kom der Liv i mig. Jeg glemte alle de fromme Formaninger, jeg havde modtaget, at lade de smaa uskyldige Dyr i Fred, og begyndte en hidsig Jagt. Ikke længe stod det paa, inden jeg holdt Som-